Jonathan Houser is Head of Finder Sted / Taking Place – the Bachelor’s program at the Institute of Architecture and Culture at the Royal Danish Academy.
Over the past 10 years, Jonathan has been deeply engaged with the artistic and poetic potential of absolute sustainability and humanity’s coexistence with other species. In this context, the following projects are particularly noteworthy: the realized project The Moth House (Natsværmerhuset), the second prize proposal for storm surge protection in Vejle – While We Wait for the Water (Mens Vi Venter på Vandet), and the ongoing artistic development project Infinity City, which also includes the manifesto Towards an Oceanic Architecture (Mod en oceanisk arkitektur).
Jonathan has thus worked extensively with exhibitions, including exhibiting his own works, such as The Search, which was shown at Louisiana Museum’s exhibition The Moon (Månen), as well as with written dissemination through his own practice and through his position at the Royal Danish Academy.
Through the project Miniatura, a hybrid museum built at a 1:10 scale, whose exhibitions were presented online from 2021–2023, Jonathan has worked with curation and focus on emerging artists, including collaboration with Spacegirls.
His work with museum architecture has also influenced his assignments as an architect at Lundgaard & Tranberg, where Jonathan was responsible for the winning proposal for the Museum of Danish Resistance (Frihedsmuseet) and was part of the studio’s design team for the Natural History Museum of Denmark (Statens Naturhistoriske Museum).
JONATHAN HOUSER
Biography >
Competition proposal, Copenhagen, Denmark, 2016
Collaborator: Mikael Stenström
Vores forslag til den nye kirke udspænder fortællingen om kirken ved vandet mellem to verdener: Den retvinklede og rationelle som er en naturlig forlængelse af byens formsprog og dens profane liv, og den æterisk formløse, som rummer det religiøse rum.
Dette kontrastfyldte spændingsfelt er en arkitektonisk refleksion af kirkens dobbelte liv, mellem på den ene side det praktiske og sociale arbejde i samfundet, og på den anden side det åndlige og immaterielle liv som knytter sig til religionen.
Konkret består forslaget i sin hovedidé således af to bygningsvoluminer. En som er enkel og rationel og en som er organisk og formløs. Den profane del er således repræsenteret som et bygningsvolumen, hvis form er retvinklet, rationel og stående på jorden. Denne del af kirken rummer alle de praktiske funktioner og kulturrummet.
Den kirkelige del henter sin form og geometri fra vandet og himlen, eller med andre ord, fra det formløse ophøjede og uendelige – alt det som ligger uden for vores fatteevne. Kirkens form repræsenterer det, som ligger uden for hverdagens rationelle logik, og med sin placering direkte i vandet tydeliggøres dette forhold.
Opdelingen er meget lig den man finder i traditionelle kirker, der ofte er delt mellem en kirke og et menighedshus. De to dele knyttes sammen af et materialefælleskab, de er begge bygget af de samme teglsten, og en lav mellembygning, der forbinder dem funktionelt via kulturhusets forrum og kirkens våbenhus.