“Kære Mari

Tak for din tekst om et hus at vandre i.

Mit bidrag er en personlig og poetisk skrålæsning af din tekst. Således skabt med afsæt i både intuition og agenda – ligesom arkitekturkritikeren, der vel aldrig kan være helt objektiv, men nødvendigvis må gå til opgaven som både sansende legeme og fagligt intellekt.

Jeg har hæftet mig ved dine associationer til Loos´ Muller House og Caruso st. Johns “brick house”. Huse som i højere grad er inderside end yderside. Derfor tager formgivningen udgangspunkt i idéen om et indre forløb af sammenvævede delvist nedgravede og flydende rum.

Formgivningen er tænkt som en eksperimentel proces i tre dele – tre modelforsøg (#01 Oslo, #02 Stockholm, #03 København) skabt indenfor de samme rammer og hver især tilnærmelser til det værk som du har beskrevet.

Sammen med nærværende tekst følger det første af tre forsøg som jeg vil bede dig om at forholde dig til på følgende måde:

• Transportkassen/støbeformen/podiet skrues fra hinanden.
• Bortgrav leret fra gipsen og placer gipsmodellen på podiet (den gensamlede støbekasse)
• Skriv en kort tilbagemelding om værk og begivenhed, der kan danne grundlag for mit næste forsøg i Stockholm.

Korrespondancen som hermed er sat i søen skal senere fungere som ledsager til udstillingerne i Stockholm og København.

Jeg har vedlagt en skitse så du kan få et billede af min udstillingsidé.

Kærlig hilsen

Jonathan Houser”