Jonathan M. Houser

BIOGRAPHY

Jonathan Houser is Head of Finder Sted / Taking Place – the Bachelor’s program at the Institute of Architecture and Culture at the Royal Danish Academy.

Over the past 10 years, Jonathan has been deeply engaged with the artistic and poetic potential of absolute sustainability and humanity’s coexistence with other species. In this context, the following projects are particularly noteworthy: the realized project The Moth House (Natsværmerhuset), the second prize proposal for storm surge protection in Vejle – While We Wait for the Water (Mens Vi Venter på Vandet), and the ongoing artistic development project Infinity City, which also includes the manifesto Towards an Oceanic Architecture (Mod en oceanisk arkitektur).

Jonathan has thus worked extensively with exhibitions, including exhibiting his own works, such as The Search, which was shown at Louisiana Museum’s exhibition The Moon (Månen), as well as with written dissemination through his own practice and through his position at the Royal Danish Academy.

Through the project Miniatura, a hybrid museum built at a 1:10 scale, whose exhibitions were presented online from 2021–2023, Jonathan has worked with curation and focus on emerging artists, including collaboration with Spacegirls.

His work with museum architecture has also influenced his assignments as an architect at Lundgaard & Tranberg, where Jonathan was responsible for the winning proposal for the Museum of Danish Resistance (Frihedsmuseet) and was part of the studio’s design team for the Natural History Museum of Denmark (Statens Naturhistoriske Museum).

Moth House

1st price in open competition, Gl. Holtegaard, Holte, Denmark 2016
Consulting engineer: Henrik Almegaard
Photography: Mikael Stenström and Jonathan houser

Natsværmerhuset er et hus for natsommerfugle og er metaforisk baseret på deres forvandling. Huset er både en lukket beholder, der i løbet af dagen beskytter sværmerne i mørket, og en åben fælde, der drager dem mod lyset om natten.

Projektet er forankret i historien gennem en fortolkning af karakteristika, der knytter sig til arkitektur, kunst og tænkning fra den tid vi kalder barokken.

Barokkunsten adskiller sig fra den harmonidyrkende kunst fra renæssancen ved at beskæftige sig med foranderligheden i verden. Barokkens billeder er mørke og gådefulde og dens skulpturer befinder sig i dynamisk forvandling, som forstærkes af beskuerens bevægelse omkring sig. Kunstnerne dyrkede tiden og forgængeligheden, angsten og ekstasen i tæt forbindelse til arkitekturens uendeligt foldede rum og detaljer. Det er disse barokke temaer som natsværmerhuset har til hensigt at indlejre i sin form og sit program. Et hus i evig forvandling med et mystisk angstprovokerende program baseret på en gådefuld dobbelthed mellem det mørke, introverte og det åbne, lysende. Som en fortolkning af det årstidsbestemte forvandlingsmotiv undergår ”Natsværmerhuset” en metamorfose fra åben og gennemtrængelig til lukket og introvert. Huset åbner og lukker i takt med årstidernes skift og døgnets rytme. Går i dvale, forpupper sig og folderne vingerne ud.

Huset er tænkt som et barokt foldet rum skabt med simple bygningselementer. Bygningselementerne består af pinolhængte døre i rammekonstruktioner, der sammenstilles til en kæde og fæstnes til hinanden, så? de danner en foldevæg. Indersiden er beklædt med hvid filt, ydersiden er mørkegrønne ståltrapezplader. Filtet, hvori natsværmerlarverne forpupper sig, hæftes igennem trapezplader med messinggevindrør og bolte, som lader dagslys trænge igennem væggene. Lyset fremstår som stjerner i beholderens mørke.

Om natten åbnes dørene og elektrisk lys i pavillonen tiltrækker natsværmere. Om dagen er dørene i udgangspunktet lukkede, men åbnes af brugerne, når de træder ind i pavillonens mørke. Konstruktion og funktion skaber således en konkret og sanselig erfaring af barokkens ideer og særtræk – folden, lyset, mørket, dramaet og bevægelsen.